Real Madrid-kvartet ramt af corona
Thibaut Courtois og Federico Valverde er to af de spillere, der er blevet smittet med coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Javier Barbancho/Reuters
Javier Barbancho/Reuters
Thibaut Courtois, Federico Valverde, Eduardo Camavinga og Vinicius Junior er blevet testet positive.
Coronapandemiens raseren rammer nu også Real Madrid og flere af klubbens nøglespillere.
Onsdag har Real Madrid meddelt, at Thibaut Courtois, Federico Valverde, Eduardo Camavinga og Vinicius Junior er blevet testet positive.
Den spanske storklub skal i aktion søndag mod Getafe på udebane i La Liga.
Tidligere i december har Real Madrid haft adskillige spillere smittet. Blandt andre Luka Modric, Marco Asensio og David Alaba.
Det er ikke kun Real Madrid, der døjer med coronasmitte. Tidligere onsdag meddelte FC Barcelona, at midtbanespilleren Gavi, stopperen Samuel Umtiti og kantspilleren Ousmane Dembélé var blevet testet positive.
Derudover blev Jordi Alba og Alejandro Balde konstateret smittet tirsdag. Mandag var det Dani Alves, som blev testet positiv.
Real Madrid fører La Liga med otte point ned til Sevilla på andenpladsen. Dog har hovedstadsklubben spillet en kamp mere.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde