Real Madrid mangler Arbeloa i Barca-kamp
Foto: Paul Hanna /Scanpix
Paul Hanna /Scanpix
Real Madrids forsvarsspiller Alvaro Arbeloa kommer til at misse den vigtige ligakamp mod FC Barcelona i næste weekend.
Hovedstadsklubben bekræftede lørdag på sin hjemmeside, at Arbeloa i første omgang misser weekendens kamp på grund af skaden, men klubben melder ikke om, hvor længe den spanske landsholdsspiller forventes at være ukampdygtig.
Flere spanske medier skriver til gengæld, at Arbeloa formentlig er ude i rundt regnet tre uger.
I så fald mister den tidligere Liverpool-spiller ligakampene mod Levante, Malaga og Sevilla - foruden altså næste weekends hjemmekamp mod Barcelona samt Real Madrids returkamp i ottendedelsfinalen i Champions League mod Schalke 04.
Real Madrid topper tabellen i Spanien med 64 point for 26 kampe. FC Barcelona er nummer to med 63 point, mens Atlético Madrid på tredjepladsen har 61 point for samme antal kampe.
Alle øvrige hold er hægtet af i topstriden.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker