Stregerne er kridtet op i toppen af den spanske Primera Division inden næste weekends klassiker mellem Barcelona og Real Madrid.
Lørdagens kampe resulterede i et tronskifte i toppen af ligaen, da kongeklubben fra Madrid overhalede catalonierne på førstepladsen.
Real Madrid hev med noget besvær en 1-0-sejr hjem mod Santander på Bernabeu. Hjemmeholdet dominerede fuldstændigt de første 20 minutter og kom også fortjent foran ved Gonzalo Higuain i det 22. minut. Målet blev en sovepude for Real, der lod gæsterne komme ind i kampen, og derfor var der længe spænding om, hvorvidt det skulle lykkes at få de tre point med.
FC Barcelona formåede kun at få uafgjort 1-1 ude mod Athletic Bilbao, og ud over pointtabet fik træner Josep Guardiola noget andet at spekulere på, da argentineren Lionel Messi måtte udgik et kvarter før tid med en muskelskade i låret.
Det er dårligt nyt forud for en uge, der både byder på Champions League-brag mod Inter og senere altså ligakamp mod rivalerne fra Real Madrid.
Stillingen i toppen er den, at Real Madrid har 28 point mod Barcelonas 27. Sevilla følger med 25 point dog også med i topstriden.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker