Real Madrid burde have vundet stort. Men det blot til en sejr på 1-0, da stjernerne fra den spanske storklub mødte FC Zürich i Champions League. Sejren sikrer dog med stor sandsynlighed Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne adgang til forårets ottendedelsfinaler.
Gæsterne fra FC Zürich stillede sig langt tilbage på banen, og Real Madrids mange stjerner havde til at begynde med svært ved at komme frem til store chancer, men den schweiziske mur endte alligevel med at vælte.
Efter at Gonzalo Higuain midtvejs i første halvleg havde bragt favoritterne foran med 1-0, så var det egentlig kun et spørgsmål om sejrens størrelse for Real Madrid. Schweizerne formåede ikke at lave mere end tre sammenhængende afleveringer, før bolden atter var på spanske fødder.
Kampen mellem to trupper, hvor forskellen er over en milliard kroner, blev et langt pres mod FC Zürich, men aldrig den ydmygelse af gæsterne som tilskuerne på Bernabeu sad og ventede på. De mange chancer blev brændt, og derfor forstummer den kritik, der har forfulgt klubben, sikkert ikke.
Kampen, hvor Cristiano Ronaldo efter pausen gjorde et populært comeback efter en måneds skadespause, blev også afsluttet med en lang pibekoncert fra hjemmepublikummet.
I gruppens anden kamp spillede AC Milan og Marseille 1-1 i en langt mere intens forestilling på San Siro. Efter at Marco Borriello efter 10 minutter havde bragt hjemmeholdet foran, så fik Marseille kort efter udlignet til 1-1, da et aggressivt ryk på højrekanten endte hos målscorer Lucho Gonzales.
Real Madrid topper gruppe C med 10 point, AC Milan har otte point på andenpladsen, mens Marseille har syv point.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet