Den spanske fodboldklub Real Madrid er stærkt fortørnet over, at det spanske fodboldforbund har skrevet på sin hjemmeside, at der vil blive holdt ekstra øje med klubbens træner, José Mourinho.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Det spanske fodboldforbund har ifølge Reuters skrevet, at Real Madrids kamp mod Atletico torsdag bliver afviklet med "med særlig opmærksomhed rettet mod Mourinho, som føler sig uretfærdigt behandlet af dommerne i de seneste ligakampe".
- De viser en tydelig fordom, som er langt fra den objektivitet, neutralitet og balance, der bør være i organisationens officielle udgivelser, skriver Real Madrid som reaktion.
- Vi kræver, at man handler i forhold til dette, som, vi mener, er mangel på respekt og hensyntagen over for vores holds træner, klubben selv og dets fans, fortsætter klubben.
Det spanske fodboldforbunds artikel blev bragt, efter José Mourinho var rasende på dommeren, da Real Madrid søndag spillede 1-1 ude mod Almeria.
Ifølge Reuters har forbundet dog efterfølgende taget artiklen af hjemmesiden, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra det spanske fodboldforbund.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde