Han var en af de allerstørste profiler på det unge, tyske hold, der vandt bronze ved VM i Sydafrika. Nu skifter 21-årige Mesut Özil til de spanske giganter fra Real Madrid.
Den spanske hovedstadsklub skriver på sin hjemmeside, at man er nået til enighed med Özils hidtidige klub, Werder Bremen, om et salg af midtbanespilleren.
Også Werder Bremen bekræfter aftalen.
- Vi respekterer Mesuts ønsker om at tage det næste skridt i sin karriere, siger Werder Bremens sportschef, Klaus Allofs, i en pressemeddelelse.
Mesut Özil tager ifølge den tyske avis Bild onsdag til Madrid, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, inden han underskriver aftalen med klubben, hvor han får José Mourinho som træner.
Real Madrid har i de seneste dage intensiveret jagten på Özil, som angiveligt også har været i FC Barcelonas søgelys. Den unge tysker har endda selv tilkendegivet, at han ligefrem holder med Real Madrids ærkerivaler fra Catalonien.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker