Real Madrid skyder med løst nytårskrudt mod oprykker
Real Madrids Luka Modric fik scoret til 1-0 mod Elche, som svarede flot tilbage og fik uafgjort ud af anstrengelserne. Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Luka Modric fik scoret til 1-0 for Real Madrid, som dog endte med at spille uafgjort mod oprykkerne fra Elche.
I årets sidste kamp i La Liga spillede de forsvarende mestre fra Real Madrid skuffende 1-1 på udebane mod oprykkerholdet Elche.
Dermed formåede Real Madrid ikke at holde trit med lokalrivalen Atlético Madrid, som tidligere onsdag vandt 1-0 hjemme over Getafe.
Atlético Madrid topper tabellen med 35 point efter 14 kampe, mens Real Madrid har 33 point efter to kampe færre.
I onsdagens kamp åbnede Real Madrid scoringen og kom foran 1-0 efter 20 minutter.
Real Madrids Marco Asensio bragede bolden på overliggeren, og returbolden røg tilbage og ud i feltet.
Her kom midtbanespilleren Luka Modric løbende, og kroaten pandede bolden i det tomme bur.
I starten af anden halvleg svarede Elche igen og udlignede til 1-1 efter et straffespark. Det blev sat ind af Fidel Chaves.
Desuden sparkede Elche-angriberen Lucas Boye på stolpen, og hjemmeholdet havde generelt stor ære af kampen.
Real Madrid havde dog også fine muligheder for at score yderligere, men Dani Carvajal og Sergio Ramos fik reddet deres forsøg af Elche-keeper Edgar Badia, som stod en flot kamp.
Med det uafgjorte resultat fik Real Madrid ødelagt en stime på seks sejre i træk på tværs af alle turneringer. Fem af sejrene er hentet i La Liga.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub