Real Madrid smider point i lokalbrag
Pepe bragte Real Madrid på sejrskurs hjemme mod Atlético Madrid, men gæsterne fik udlignet. Foto: /ritzau/AP/Daniel Ochoa De Olza (ritzau Foto)
/ritzau/AP/Daniel Ochoa De Olza (ritzau Foto)
En sen scoring af Antoine Griezmann sikrede Atlético Madrid 1-1 ude mod Real Madrid i Spaniens bedste række.
Real Madrid snublede lørdag i en af forhindringerne på vejen mod det spanske mesterskab.
På hjemmebane måtte ligaens førerhold nøjes med 1-1 mod Atlético Madrid.
Fem minutter før slutfløjt udlignede gæsternes franske stjerne Antoine Griezmann til slutresultatet, efter at Pepe havde bragt værterne i front.
Dermed er der lagt op til et regulært mesterskabsbrag, når madrilenerne om to uger får besøg af de nærmeste forfølgere fra FC Barcelona.
Real Madrid topper fortsat ligaen og har 72 point på førstepladsen for 30 kampe.
FC Barcelona, der senere lørdag møder Malaga på udebane, følger efter med tre point færre.
Lørdag gjorde de pågående Atletico-spillere det svært for topholdet, der måtte slide hårdt i begge ender af banen.
Først efter en halv time begyndte Real-stjernerne at sætte nogle fornuftige angreb op.
Først satte Karim Benzema sig selv i scene med lidt småspil med Cristiano Ronaldo, men franskmandens forsøg blev vippet over overliggeren til hjørnespark.
Kort efter måtte en Atletico-spiller redde et Ronaldo-forsøg på målstregen. Gareth Bale forsøgte sig bagefter med et godt hovedstød, der var tæt på at give Real en føring.
Der gik et sug gennem hjemmeholdets fans, da Sergio Ramos umiddelbart før pausen lagde en aflevering på tværs omkring midterlinjen. Den senere Atletico-målscorer Griezmann opsnappede bolden og var tæt på at komme på måltavlen.
Efter godt fem minutters spil af anden halvleg tog Real føringen, da Pepe headede et Toni Kroos-frispark i mål. Pepe styrede bolden over ved den fjerne stolpe uden for Atletico-keeper Jan Oblaks rækkevidde.
Et kvarter senere måtte portugiseren lade sig udskifte med en skade efter et sammenstød med holdkammeraten Kroos.
Tyskeren ville sparke bolden ud af farezonen på kanten af Real Madrids straffesparksfeltet og ramlede sammen med Pepe.
I slutfasen straffede Antoine Griezmann en blottelse i hjemmeholdets forsvar, da han modtog en stikning. Iskoldt lagde franskmanden bolden ind ved den nærmeste stolpe.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde