Real Madrid-stjernes VM-drøm hænger i tynd tråd
Det blev en dyr venskabskamp for Tyskland, som fredag spillede 1-1 ude mod Italien. Tyskernes midtbanespiller Sami Khedira måtte lade sig udskifte med en knæskade, og den har vist sig at være alvorlig.
Real Madrid-stjernen har pådraget sig en korsbåndsskade i højre knæ, som vil holde ham ude i et halvt års tid.
Det var i et sammenstød med Juventus-spilleren Andrea Pirlo, at Khedira kom til skade. 26-årige Khedira blev udskiftet efter 67 minutter og står nu foran en operation.
- Han er nødt til at blive opereret, men vi håber, at han kan være fit i tide til VM-slutrunden, siger den tyske landsholdslæge Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt til det tyske fodboldforbunds hjemmeside.
Tyskland møder England på tirsdag i en anden venskabskamp, og i kampen på Wembley må landstræner Joachim Löw finde en anden løsning end Khedira på den centrale midtbane.
- Det er et bittert tilbageslag for Sami. Men han tænker altid positivt, og det er grunden til, at jeg er optimistisk i forhold til, at han kan nå at blive klar igen, inden VM begynder, siger Joachim Löw.
Skaden til Khedira betyder med sikkerhed også, at Khedira misser de kommende Champions League-kampe for Real Madrid, hvor holdet blandt andet skal en tur til Parken og møde FC København i december.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet