Men selvom forsvarsspillerens kiks blev det afgørende dødsstød for spanierne i den europæiske turnering, da Bayerns Bastian Schweinsteiger efterfølgende scorede på det sidste spark, ville den 26-årige spanier være klar til at sparke igen.
- Hvis jeg skulle tage et nyt straffespark i den samme situation i morgen, ville jeg gøre det, siger Sergio Ramos til uefa.com.
- Når du føler, at du har selvtillid nok til at gøre noget som dette - hvilket jeg gjorde - ønsker du bare at hjælpe holdet. Det at sparke et straffespark for at nå en Champions League-finale er et meget tungt pres, men det har jeg altid haft det fint med, siger Ramos.
Holdkammeraterne Cristiano Ronaldo og Kaka svigtede også fra 11-meter-pletten, da tyskernes målmand Manuel Neuer reddede forsøgene fra Real-stjernerne.
Bayerns Toni Kroos og anfører Philipp Lahm brændte også på Real-keeper Iker Casillas.
Inden den spændende afgørelse på straffespark måtte Real Madrid og Bayern München ud i forlænget spilletid, fordi spanierne efter de ordinære 90 minutter førte 2-1 over tyskerne.
Samlet gik Bayern München videre til finalen med 6-4, da tyskerne vandt 2-1 hjemme i den første semifinale mellem de to klubber.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde