Real Madrid taber og mister terræn til ærkerivaler
Villarreal vandt 1-0 over Real Madrid, der har fem point op til FC Barcelona og Atlético Madrid.
Real Madrid forsømte søndag aften muligheden for at komme tæt på FC Barcelona og Atlético Madrid i toppen af Primera Division i fodbold.
Cristiano Ronaldo og co. tabte 0-1 ude til hjemmestærke Villarreal, der scorede kampens enlige mål allerede efter otte minutter.
Real Madrid mistede bolden på egen banehalvdel, og Cedric Bakambu lagde bolden frem til Roberto Soldado.
Angriberen, der er vendt hjem til spansk fodbold efter et mislykket ophold hos engelske Tottenham, passerede Keylor Navas i Real-målet.
Scoringen var kulminationen på en stærk indledning af hjemmeholdet.
Allerede efter fire minutter havde Jonathan dos Santos sendt bolden på stolpen med et diagonalskud.
Anden halvleg var kun få minutter gammel, da Real Madrids Karim Benzema var tæt på at udligne.
Angriberen, der er blevet smidt af det franske landshold, efter at han er blevet involveret i en sag om afpresning, sendte en afslutning tæt forbi mål.
Der blev dog ikke scoret yderligere, og Real Madrid har dermed fem point op til de to tophold.
FC Barcelona og Atlético Madrid har 35 point for 15 kampe, mens Real Madrid er nummer tre med 30 point.
Villarreal ligger nummer fem med 27 point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned