Santiago Bernabeu i Madrid var for en gangs skyld ikke kun klædt i hvidt på grund af Real Madrid-spillernes hvide outfit, men også fordi sneen faldt lystigt på græstæppet på det store stadion, da Real Madrid søndag aften fik sin niende hjemmesejr af ni mulige i den spanske Primera Division.
Med 2-0-sejren over Mallorca erobrer Real Madrid førstepladsen i ligaen, et point foran FC Barcelona, som dog kan tilbageerobre førstepladsen i søndagens sene kamp ude mod Tenerife.
Argentineren Gonzalo Higuain stjal dog hurtigt fokus fra snevejret, da han efter otte minutter smækkede bolden flot i mål med venstrebenet, da han havde trukket sig fri i højre angrebsside.
Senere i første halvleg var Kaka alene igennem for Real Madrid, men brasilianeren sendte sin afslutning over mål.
Kort inde i anden halvleg var Gonzalo Higuain igen på færde, da Real Madrid-topscorerens indlæg blev mødt af indskiftede Esteban Granero, som med et tørt skud med venstrebenet fordoblede føringen.
Kort før tid kunne Cristiano Ronaldo været kommet på scoringstavlen, men han misbrugte en stor chance.
Valencia rører også på sig i toppen med en sejr på 3-1 ude over Xerez. Valencia er seks point efter Real Madrid.
Danske Patrick Mtiliga fik fuld spilletid for Malaga, som efter 1-1 hjemme mod Athletic Bilbao ligger tredjesidst i ligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde