Real Madrid-træner: Fan-hetz af Casillas uden mening
Carlo Ancelotti forstår ikke, at Real Madrids hjemmepublikum er begyndt at pifte af målmand Iker Casillas.
Real Madrid-træner Carlo Ancelotti har bidt mærke i, at flere af klubbens fans er utilfredse med målmand Iker Casillas.
Når det spanske storhold spiller hjemme på Bernabeu er der flere gange blevet piftet af den rutinerede målmand.
- Jeg synes, at det er mærkeligt, at Bernabeu pifter af en spiller, der ikke fortjener det, siger Ancelotti til sportsavisen AS.
- Vi er blevet piftet af flere gange, og mange gange har det været fortjent. Iker har også fortjent det, fordi det er normalt at fejle, og det må man acceptere.
- Det er mere kompliceret, når der ikke er nogen grund, siger Real Madrid-træneren.
Ancelotti har to gode målmænd at vælge imellem, efter at costaricanske Keylor Navas sidste sommer blev hentet i Levante.
33-årige Casillas vogter målet på lørdag, når Real Madrid møder Malaga.
Med syv spillerunder tilbage af den spanske turnering kæmper madrilenerne for at indhente førerholdet FC Barcelona, der har et forspring på to point.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde