Real Madrid-træner: Vi vil skabe mental fordel mod City
Real Madrid skal vinde tirsdagens kamp mod Manchester City, men også gerne give englænderne noget at tænke over, siger træner Carlo Ancelotti. Foto: Isabel Infantes/Reuters
Det handler for Real Madrid om at skaffe sig et forspring mod Manchester City inden returkamp, siger træneren.
Real Madrid-træner Carlo Ancelotti vil sørge for at give Manchester City noget at tænke over i begge Champions League-semifinaler.
Det handler for italieneren om at skabe en mental fordel tirsdag aften, samtidig med at Real Madrid også gerne skal vinde kampen.
- Vi er nødt til at spille en helstøbt kamp og være klar over, at den afgørende kamp er returopgøret i Manchester. Så vores mål er at rejse til Manchester med en lille fordel.
- Med en fordel tænker jeg ikke kun på resultatet. Det handler også om attituden og den mentale del af kampen, siger Ancelotti ifølge Reuters.
Den mentale kamp kan vindes ved at spille sprudlende fodbold og sætte City under pres i forsvaret, forklarer han.
- Hvis vi spiller godt og skaber problemer for vores rivaler, så sætter vi dem i en ukomfortabel situation. Det er en mental fordel for os.
- En fodboldkamp består af mange lag, og et af de vigtigste er den mentale del. Vi er nødt til at spille godt for at presse City i returkampen, påpeger Ancelotti.
Real Madrids semifinalekamp fløjtes i gang tirsdag klokken 21.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned