Real Madrid tromler videre og nærmer sig mesterskab
Karim Benzema åbnede målscoringen fredag aften. Foto: Susana Vera/Reuters
Susana Vera/Reuters
Zinedine Zidane og co. er fire point foran FC Barcelona med tre kampe tilbage efter en 2-0-sejr over Alaves.
Real Madrid fortsatte fredag aften sin stime af sejre i Primera Division efter coronapausen.
Her blev Alaves slået 2-0 i Reals ottende sejr i lige så mange forsøg siden genstarten af ligaen i midten af juni.
Resultatet bringer igen forskellen mellem hovedstadsklubben på førstepladsen og de nærmeste forfølgere fra FC Barcelona op på fire point med blot tre runder tilbage.
Mens Real Madrid altså kom et skridt nærmere mesterskabet fredag, så var det ikke ubetinget en god dag i storklubben.
Før kampen blev det nemlig meldt ud, at holdets stærke venstreback Marcelo er ude med en skade i resten af sæsonen.
Ferland Mendy, der ganske vist har fået en del spilletid i denne sæson, var derfor at finde på banen fra start fredag. Han kunne efter kun cirka ti minutters spil se sin landsmand Karim Benzema sende Real i front på et straffespark.
Franskmanden tog sig af forsøget, da holdets sædvanlige skytte, anfører Sergio Ramos, sad ude med karantæne.
Fem minutter inde i anden halvleg var Benzema så i oplæggerens rolle, da han efter en hurtig omstilling serverede bolden for Marco Asensio, der nemt kunne sparke bolden i et stort set tomt mål til 2-0.
Real Madrid fortsatte med at være i kontrol, men flere mål blev det altså ikke til.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker