Dommeren havde dårligt nået at fløjte Champions League-opgøret mellem Real Madrid og Lyon af, før de første spekulationer om en snarlig fyring af madrilenernes træner blev luftet.
Men der skal mere end et skuffende farvel i Champions League-ottendelsfinalen til at sende træner Pellegrini på porten, siger Real Madrids direktør Jorge Valdano.
- Vi respekterer ham og tror på hans arbejde. Vi ved, at en træner i Real Madrid altid er omgivet af spekulationer. Han har kontrakt for næste sæson, og planen er, at han fortsætter med at være vores træner. Sæsonen er ikke slut endnu, og vi har stadig noget at kæmpe for, siger Valdano.
Det samlede nederlag på 1-2 mod Lyon gør ekstra ondt på Real Madrid i sæsonen efter, at klubben har fået Florentino Perez tilbage som præsident og har brugt næsten to milliarder kroner på nye spillere.
Men derfor skal man alligevel slå koldt vand i blodet, mener direktøren.
- Dette projekt er først lige begyndt, og det var selvfølgelig en trist aften, for vi havde store forventninger til denne turnering. Men vi er nødt til at stå mere sammen end nogensinde før, vi skal opmuntre spillerne, komme over denne situation og imødegå den kritik, der vil komme, siger Valdano, der selv har spillet for kongeklubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde