Vejen er banet for, at den spanske midtbanespiller Xabi Alonso kan skifte fra Liverpool til Real Madrid, der allerede har købt spillere for 1,5 milliarder kr.
Endnu en spiller kan snart føjes til Real Madrids imponerende liste over sommerindkøb. Tirsdag forlød det, at kongeklubben var nået til enighed med engelske Liverpool om vilkårene for et køb af midtbanespilleren Xabi Alonso.
Den 27-årige spanske landsholdsspiller og europamester har længe været rygtet tilbage til hjemlandet, men det har knebet for klubberne at blive enige om prisen, som skønnes at ligge omkring 30-40 millioner euro eller 220-300 millioner kroner. Alonso skal dog først bestå et lægetjek, før handlen går igennem.
Med tilgangen af Alonso har Real Madrid spenderet mere end 1,5 milliarder kroner på transfermarkedet inden den nye sæson. Klubben har blandt andre skrevet kontrakt med Cristiano Ronaldo, Kaka og Karim Benzema.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker