Real-præsident til Neymar: Vind Ballon d'Or i Madrid
Præsidenten i Real Madrid kaster mere brænde på bålet i rygtestrømmen om Neymar og Real Madrid.
Fodboldstjernen Neymar kan vinde Ballon d'Or, hvis han skifter Paris Saint-Germain ud med Real Madrid.
Det mener præsidenten for den spanske storklub, og han mener det så meget, at han udtaler det offentligt.
- At være i Madrid vil gøre det nemmere at vinde Ballon d'Or. Madrid er en klub, der giver en stor spiller alt, hvad han behøver, for at vinde prisen. Alle og enhver ved, at jeg ønskede at hente ham (Neymar, red.), siger Florentino Pérez til spansk radio ifølge Reuters.
Rygterne i spanske medier nægter at forstumme omkring, at Neymars ophold i PSG kan blive kortvarigt, og at en kommende klub kan blive Real Madrid.
Disse rygter tog for alvor fart i september, da PSG-spilleren Edinson Cavani afslog at lade Neymar sparke et straffespark, da PSG besejrede Lyon 2-0 i en ligakamp.
Herefter fulgte historier om et dårligt forhold mellem de to sydamerikanske holdkammerater.
Begge spillere nedtonede dog episoden, men der blev i dele af pressen efterfølgende fortsat spekuleret i, at Neymar føler sig dårligt tilpas i den franske hovedstad og i PSG.
25-årige Neymar skiftede før sæsonen fra FC Barcelona til PSG i en opsigtsvækkende handel.
Den hovedrige franske klub valgte at indløse Neymars frikøbsklausul i Barcelona, der lød på 1,6 milliarder kroner.
Florentino Pérez forsøgte for år tilbage at hente den brasilianske fodboldstjerne til Real Madrid fra Santos i Brasilien.
Neymar valgte dog at skifte til Barcelona i 2013.
Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo modtog torsdag Ballon d'Or for femte gang i karrieren.
Dermed har både Ronaldo og Barcelonas Lionel Messi modtaget prisen fem gange i karrieren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned