Real-raket: Godt at få Rodrygo i gang inden El Clasico
Vinicius Junior var i oplæggerens rolle, da Real Madrid tirsdag slog Braga 2-1 i Champions League. Foto: Luis Vieira/Ritzau Scanpix
Vinicius Junior glæder sig over vennen Rodrygos mål i 2-1-sejren over Braga i Champions League.
Vinicius Juniors rappe fødder blev afgørende, da Real Madrid tirsdag slog Braga 2-1 på udebane i Champions League og bragte holdet op på maksimum ni point.
Portugiserne bød i den grad Real Madrid op til dans, men Rodrygo og Jude Bellingham sikrede sejren med hver sit mål. Begge blev assisteret af Vinicius Junior.
- Jeg synes ikke, det er dækkende at sige, at vi led i kampen. Det er aldrig nemt at vinde på udebane i Champions League.
- Jeg synes, vi spillede rigtig godt. Vi scorede et par gange og kunne have lavet flere. Nu har vi vundet tre af tre kampe, og opgaven bliver at fortsætte, siger Vinicius Junior ifølge uefa.com.
Mens Bellingham leverede mål på samlebånd har Rodrygo haft det sværere. Målet mod Braga var brasilianerens første i mere end to måneder for Real Madrid.
Vinicius Junior erklærer sig lykkelig på vennens vegne.
- Han er som en bror for mig, og når han eller jeg scorer, assisterer eller skaber problemer for modstanderen, gør det mig meget glad.
- Det var godt for hans selvtillid at score et mål - især før El Clasico, siger Vinicius Junior med henvisning til lørdagens tur til Barcelona.
Real Madrid topper både sin Champions League-gruppe og La Liga. I den hjemlige række har holdet 25 point for 10 kampe. Barcelona halter et point efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker