Karim Benzema scorede to gange lørdag aften, da Real Madrid på hjemmebane vandt 5-1 over Granada i Primera Division.
Det vigtigste ved sejren var, at førerholdet nu har seks point ned til mesterholdet og ærkerivalen FC Barcelona, som først skal i aktion søndag.
Der gælder det til gengæld lokalopgøret på udebane mod Espanyol. En svær opgave, hvor det ikke er sikkert, at FC Barcelona får alle tre point med hjem.
Benzema bragte værterne foran 1-0, inden oprykkerne udlignede, men Sergio Ramos sørgede for, at Real Madrid gik til pause med en 2-1-føring.
Gonzalo Higuaín og Benzema scorede til henholdsvis til 3-1 og 4-1 tidligt i anden halvleg, og i de sidste minutter kunne topscorer Cristiano Ronaldo gøre det til slutresultat 5-1.
Sejren var Real Madrids nummer syv i otte ligakampe i denne sæson, hvor det kun er blevet til et nederlag til FC Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned