Red Bull klager: Magnussens andenplads kan komme i fare
Red Bull har torsdag officielt afleveret en klage over diskvalifikationen af Daniel Ricciardo i Melbourne.
Den 24-årige australier blev efter løbet frataget sin andenplads, som i stedet gik til Kevin Magnussen (McLaren), da Red Bull havde overtrådt de nyindførte brændstofregler i Formel 1.
Klagen skal nu behandles af appeludvalget under den internationale motorsportsunion, FIA, der vil se på sagen inden for de kommende uger.
Afgørelsen kan få stor betydning for Kevin Magnussen, da andenpladsen giver 18 point i VM-stillingen, mens tredjepladsen blot er 15 point værd.
Tyske Nico Rosberg (Mercedes) vandt sæsonpremieren i Melbourne og topper VM-stillingen med 25 point.
Forud for denne sæson er der indført en række ændringer i Formel 1 - blandt andet omkring forbruget og tilførslen af brændstof, hvor bilerne blot må bruge 100 kilo per løb.
Red Bull-boss Christian Horner mener ikke, at hverken Daniel Ricciardo eller holdet har gjort noget galt.
- Det er ikke Daniel, der har lavet en fejl. Og jeg mener heller ikke, at holdet har lavet en fejl, siger Horner.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker