Red Bull protesterer forgæves mod nyt Mercedes-styresystem
Protester fra Red Bull kunne ikke forhindre Lewis Hamilton og Mercedes i at være hurtigst til fredagens træning. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Ifølge Den Internationale Motorsportsunion bryder et nyt styresystem hos Mercedes ikke reglerne.
Red Bull får ikke medhold i sin protest mod et nyt styresystem hos Mercedes.
Det står fast, efter at Den Internationale Motorsportsunion (FIA) natten til lørdag har afvist Red Bull-holdets protest mod Mercedes' nye DAS-system (Dual Axis Steering).
Det skriver Formel 1 på sin hjemmeside.
Protesten blev afvist, fordi DAS-systemet ifølge FIA er en integreret del af Mercedes' styresystem, og derfor bryder det ikke nogen regler.
Resultatet betyder, at Mercedes kan fortsætte med at bruge systemet, der giver kørerne mere kontrol i forbindelse med styring af bilen.
Det giver også Mercedes' konkurrenter mulighed for at tage egne udgaver af systemet i brug, inden sæsonen slutter.
Systemet var installeret i Lewis Hamiltons og Valtteri Bottas' biler under fredagens træninger.
FIA har allerede meldt ud, at DAS ikke vil være tilladt næste år.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker