Det japanske Formel 1 grand prix blev søndag en stor succes for Red Bulls to kørere. Tyske Sebastian Vettel vandt løbet for andet år i træk og rykker dermed op på en delt andenplads i den samlede stilling.
Vettels Red Bull-holdkammerat Mark Webber blev nummer to, og udbyggede dermed forspringet til den dobbelte verdensmester Fernando Alonso, der endte på tredjepladsen.
Den 23-årige Sebastian Vettel havde allerede sikret sig pole position, og den holdt han løbet ud, da bilerne kørte over målstregen, og fik dermed sin tredje grand prix sejr i år. Det er samtidig tredje gang i år, at Red Bull-kørerne tager både 1. og 2.-pladsen i et grand prix.
Britiske Mark Webber kom i mål 0,9 sekunder efter Vettel, og har dermed 220 point i den samlede stilling, mens Sebastian Vettel og Ferraris Fernando Alonso begge har 206 point.
McLarens kørere Lewis Hamilton og Jenson Button tog fjerde og femtepladsen i løbet, og indtager samme positioner i den samlede stilling. Hamilton gennemførte løbet trods gearproblemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde