AC Milan får meget svært ved at spille sig i Champions League-kvartfinalen efter tirsdagens 0-1-nederlag til Tottenham i Milano.
Men det er en stor fejl at dømme italienerne helt ude forud for returopgøret den 9. marts, siger Tottenham-manager Harry Redknapp.
- Milan har fantastiske spillere, så intet er afgjort. Bevares, vi har fået et fremragende resultat, men der er stadig en masse fodbold at skulle spilles, siger Redknapp.
Han så angriberen Peter Crouch blive matchvinder 10 minutter før tid efter flot forarbejde fra kantspilleren Aaron Lennon, og det var ikke tilfældigt.
- I pausen sagde jeg til drengene, at vi skulle have bolden ud til Lennon på højrekanten med det samme, når vi kunne. Han var fremragende, og hans rolle i målet var også fantastisk. Dette er en strålende aften for fansene og en super aften for Tottenham, siger Redknapp.
Peter Crouch siger om sejren:
- Vi fortjente sejren. De havde ikke mange chancer, vi var det bedste hold og forsvarede os flot. At vinde over AC Milan på San Siro er noget af en bedrift, lyder det fra angriberen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned