Redningsmanden Messi ramt af skade mod Valencia
Barcelonas Lionel Messi er ikke helt på toppen, efter at han lørdag scorede to gange i 2-2-kamp mod Valencia.
Superstjernen Lionel Messi blev lørdag ramt af en skade i FC Barcelonas 2-2-kamp mod Valencia i den spanske liga.
Barcelona-træner Ernesto Valverde oplyser efter kampen, at Messi havde fortalt ham, at han følte "et lille problem".
Dermed risikerer Barcelona at måtte undvære lørdagens tomålsskytte på onsdag, hvor storklubben møder Real Madrid i den første af to pokalsemifinaler i Copa del Rey.
- Der er noget, der generer ham, men nu må vi vente og se, hvad lægerne siger.
- Jeg tror ikke, at det er slemt, siger Ernesto Valverde ifølge AP.
Træneren kan ikke fortælle mere specifikke detaljer omkring skaden.
Midtbanespilleren Carles Alena krydser fingre for sin målfarlige holdkammerat, der scorede til 1-2 og 2-2 og dermed sikrede Barcelona det ene point mod Valencia.
- Lad det ikke være alvorligt. Vi håber, at han er tilbage i fuld form på onsdag, siger han.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde