Den zambiske regering giver nemlig hver spiller 59.000 dollar, svarende til 330.000 kroner, som belønning for den sensationelle sejr ved Africa Cup of Nations, hvor Zambia søndag aften besejrede Elfenbenskysten i finalen.
- Regeringen har givet hver af jer 59.000 dollar, og det kommer oven i, hvad private organisationer måske bestemmer sig for at give. Disse penge er fra regeringen, siger sportsminister Chishimba Kambwili til den nationale radio.
Beløbet er en fyrstelig sum i et land, hvor 68 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
Spillerne vendte mandag hjem som folkehelte efter triumfen i Gabon.
Meldingerne fra hovedstaden Lusaka fortæller, at anslået omkring 200.000 mennesker var mødt frem i gaderne, og situationen var en overgang tæt på kaos.
Spillere og ledere måtte således føres væk af sikkerhedsfolk, fordi der opstod uroligheder blandt de mange fremmødte fans.
Sejren i dette års afrikanske mesterskaber var første triumf nogensinde for det zambiske fodboldlandshold. Den kom 19 år efter, næsten hele det daværende landshold var blevet udslettet i et flystyrt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker