Sport Event Denmark får de kommende år færre penge til at trække sportsbegivenheder til Danmark.
Det forventede budget på 35 millioner kroner i 2012 bliver skåret med 10 millioner kroner i regeringens oplæg til en ny finanslov.
Formand i Sport Event Denmark, Hernings borgmester Lars Krarup (V), glæder sig alligevel over, at den nye S-SF-R-regering vælger at holde liv i organisationen.
- Beløbet på 25 millioner kroner er ikke så højt, som vi håbede på, men det er det næstbedste, vi kunne få.
- Indtil i går stod vi til at lukke. Nu fortsætter vi, og det er ikke så ringe i en tid, hvor midlerne er knappe, siger Lars Krarup til Jyllands-Posten.
Kulturminister Uffe Elbæk fortæller, at Sport Event Denmark ikke længere vil være i stand til at byde ind på samme mængder arrangementer.
- Man er gået efter alle typer af arrangementer, og fokus har nok ikke været helt skarpt nok.
- Jeg vil ikke gå ind i konkrete begivenheder, man skal satse på. Men det er vigtigt, at der også kommer breddebegivenheder til Danmark, siger Elbæk.
I 2011 har Danmark blandt andet været vært for U/21 i fodbold og VM i cykling.
Sport Event Denmark har hidtil haft en succesrate på 85 procent, når organisationen har budt på internationale arrangementer til afholdelse i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde