Regin vender hjem til Herning i næste uge
Foto: Abelimages/ Scanpix /Scanpix
Abelimages /Scanpix
Peter Regin kan meget vel blive den første NHL-dansker, der vender hjem til AL Bank-Ligaen i ishockey.
Centeren fra Ottawa Senators har ifølge Herning Blue Fox' cheftræner Todd Bjorkstrand sagt ja til at komme hjem og spille for sin barndomsklub.
- Jeg har snakket med Peter, og han er klar til at komme hjem. Der er nogle praktiske ting, som skal falde på plads. Men hvis de ting går i orden, så vil han gerne komme hjem og spille hos os, siger træneren til tv2sport.dk.
Formand Claus Sørensen er meget glad for nyheden om, at bysbarnet vender hjem og kaster glans over hjemmebanen Kvik Hockey Arena:
- Det er en uvurderlig støtte at få, den kan man ikke gøre op i penge. Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig trækker sponsorer til, selvfølgelig trækker det publikum til, og selvfølgelig giver det interesse til sporten som sådan.
- Så det er jo ikke kun Herning, der skal være taknemmelig, det er dansk ishockey, der skal være taknemmelig, siger Sørensen til tv2sport.dk.
Når Peter Regin kan tage hjem til Herning, hænger det sammen med, at NHL-klubberne ikke kan blive enige med spillerne om en ny overenskomst.
Derfor er spillerne lockoutede, indtil den er forhandlet hjem. Bliver den det, skal Regin og de øvrige NHL-spillere med det samme vende snuden hjem til Nordamerika.
Men det kan ende som i 2004/05, hvor hele sæsonen blev aflyst, fordi der ikke blev fundet nogen løsning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned