Regn afbryder Runes kvartfinale mod Djokovic i Rom
Holger Rune og Novak Djokovic er blevet sendt i omklædningen. Danskeren har vundet første sæt.
Regn har afbrudt tenniskampen i Rom mellem Holger Rune og verdensetteren Novak Djokovic.
Spillerne blev efter halvanden times tennis sendt ned i omklædningsrummet.
Her besluttede kampens hoveddommer, at det ikke længere var forsvarligt at lade de to spillere fortsætte.
20-årige Rune havde vundet første sæt med 6-2 efter en suveræn åbning på kampen.
Mens Rune spillede stort set fejlfrit og havde bid i sine returneringer, så var Djokovic slet ikke til at genkende.
Verdensetteren fik dog kæmpet sig tilbage i andet sæt, hvor en dommerkendelse gik Holger Rune imod, så danskeren kom bagud med 2-4. Senere blev det også 5-2 til Djokovic.
Danskeren havde en stor diskussion med dommeren, men den tydeligt frustrerede dansker fik dog samlet sig og fik efterfølgende reduceret til 4-5.
Rune var gået i gang med at serve, og han var nede 0-30, da kampen blev afbrudt.
Det er uvist, hvornår kvartfinalen genoptages.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned