Regn afbryder Runes tredje runde-kamp ved French Open
Danske Holger Rune førte 4-3 i første sæt, da regnen afbrød kampen mod Jozef Kovalik. Foto: Teresa Suarez/Ritzau Scanpix
Danske Holger Rune førte 4-3 i første sæt mod Jozef Kovalik, da regnvejr satte en stopper for spillet.
Den danske tennisspiller Holger Runes kamp i tredje runde ved French Open er blevet afbrudt på grund af regnvejr.
Danskeren er oppe imod kvalifikationsspilleren Jozef Kovalik fra Slovakiet, som ligger nummer 145 på verdensranglisten.
Stillingen var 4-3 til Rune i første sæt ved afbrydelsen.
Det er uvist, hvornår spillet genoptages.
Vådt vejr har forstyrret afviklingen af den franske grand slam-turnering lørdagen igennem, og Runes kamp blev også udskudt i flere timer som følge af regnen.
Det var tydeligt at se fra kampens start, at danskeren lige skulle spille sig i gang på gruset. Danskeren holdt godt nok sin serv i indledningen, men havde det svært i Kovaliks servepartier.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde