Regn aflyser landsholdets VM-træning

Landsholdstruppen måtte opgive at gennemføre formiddagstræning tirsdag efter to døgns kraftig regn i den sydafrikanske by Knysna, der efterlod begge baner på landsholdets træningsanlæg, Loeri Park, under vand.

Det skriver Dansk Boldspil Union (DBU) på sin hjemmeside.

Træningspasset skulle have indeholdt restitution for de spillere, der var i startopstillingen i mandagens VM-kamp mod Holland og et mere intensivt indhold for spillerne, der var på udskiftningsbænken fra kampens start.

I stedet blev de 11 startende spillere sendt på et individuelt træningsprogram på hotellet, mens reserverne kommer ned på træningsbanen tirsdag eftermiddag, skriver DBU på sin hjemmeside.

/ritzau/

Det danske fodboldlandshold har måttet aflyse tirsdagens formiddagstræning i sydafrikanske Knysna på grund af kraftig regn.

Offentliggjort Sidst opdateret