Regn forstyrrer igen tennisspillerne i Paris
French Open-semifinalen mellem Novak Djokovic og Dominic Thiem er igen afbrudt på grund af dårligt vejr.
French Open-semifinalen mellem Novak Djokovic og Dominic Thiem er blevet afbrudt lørdag eftermiddag.
Det er regnvejr over Roland Garros-anlægget i Paris, der har tvunget spillerne i omklædningsrummet, mens arrangørerne har lagt et dække over det røde grus.
Da regnen pludselig væltede ned over banen, så Dominic Thiem ud til at være på direkte kurs mod finalen. Den fjerdeseedede østriger førte med 4-1 i femte og afgørende sæt.
Kampen skulle have været færdigspillet fredag, men også her kom dårligt vejr på tværs af arrangørernes planer.
Også juniorfinalen med danske Holger Rune som den ene part er afbrudt.
Efter at have vundet første sæt i overbevisende stil over amerikaneren Toby Alex Kodat havde den talentfulde dansker netop tabt andet sæt i en tiebreak.
De to spillere havde endnu ikke taget hul på det afgørende sæt, da de blev beordret i omklædningsrummet.
Senere lørdag er der finale i damesingle, hvis altså vejret begynder at makke ret. Her møder australieren Ashleigh Barty den tjekkiske overraskelse Marketa Vondrousova.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker