Regn og sne driller arrangørerne i Sotji
Vejret har ikke været på arrangørernes side på det seneste ved vinter-OL i Sotji.
Først var det varmen, siden var det tågen, og nu er sne og snevejr også begyndt at drille afviklingen af OL-programmet.
Tirsdag åbnede med kraftig regn, som betød, at første gennemløb af kvindernes storslalom måtte skubbes halvanden time frem.
Det hjalp dog ikke det store, for skiløberne måtte ud i vanskelige forhold, der ikke blev nemmere af, at regnen undervejs blev afløst af snefald i stedet.
På skiskydningsløjpen ser det ud som om, at tågen er lettet, men til gengæld har nedbøren betydet, at Ole Einar Bjørndalen og konkurrenterne formentlig skal ud på en meget blød løjpe, når de skal have fordelt medaljerne på 15 kilometer jagtstart.
Der er fjernet 15 centimeter sne fra løjpens overflade i et forsøg på at få en nogenlunde hård overflade, efter at forsøg med saltning er mislykkedes.
Til gengæld bliver der ingen problemer på skøjtebanerne, der ligger under tag. Det betyder, at både mændenes 10.000 meter hurtigløb på skøjter og kvindernes 3000 meter shorttrack kan afvikles som planlagt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker