Nicki Pedersen, Hans Andersen og de øvrige speedwaystjerner kommer ikke til at køre lørdag aften i kroatiske Gorican.
Tung regn i den kroatiske by betyder, at aftenens grandprix er blevet udsat til søndag klokken 12.00.
Det oplyser Ole Olsen til Ritzau. Han er sportsdirektør i det internationale motorsportsforbund (FIM) og sidder i den jury, der træffer beslutningen.
- Regnen er så småt ved at løje af, men der er kommet så meget vand i løbet af dagen, at det ville være uforsvarligt at gå i gang, siger Ole Olsen.
- Banen kan såmænd godt klare vandet. Men for kørernes skyld har vi valgt at udsætte det til søndag klokken 12.00. De har jo ikke vinduesviskere på brillerne, og der kunne opstå farlige situationer, siger Ole Olsen.
Tomasz Gollob fører VM-stillingen. Han har 107 point mod Jaroslaw Hampels 102.
Det kroatiske grandprix er det ottende af i alt 11 i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker