Regn udsætter Wozniacki-modstanders kamp i Australien
Caroline Wozniacki får lidt mere hvile i benene end sin næste modstander, der har fået udsat sin kamp på grund af regn ved Australian Open. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
David Gray/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniackis næste modstander bliver først fundet natten til tirsdag dansk tid på grund af regn.
Regnvejr udsætter 17 af 64 planlagte tenniskampe i første runde i grand slam-turneringen Australian Open.
Blandt andet skal Caroline Wozniackis næste modstander først spille natten til tirsdag dansk tid.
Danskeren, som er klar til anden runde, skal møde vinderen af opgøret mellem sloveneren Kaja Juvan og ukraineren Dayana Yastremska.
Opgøret mellem Juvan og Yastremska var oprindeligt programsat til at blive spillet nogle timer efter Wozniackis kamp, men det kommer ikke til at ske.
Arrangørerne har udsat opgøret, som nu er sat til at begynde som den første kamp på bane 13 klokken 00.30 natten til tirsdag dansk tid.
Det vil betyde, at vinderen af opgøret får en dags mindre hvile i benene end Wozniacki.
Wozniacki vandt i første runde i to sæt over amerikaneren Kristie Ahn.
Der spilles fortsat tennis i Melbourne klokken 12 dansk tid, men det skyldes, at tre baner kan overdækkes med tag.
De våde forhold er usædvanlige i Australien, der er mere vant til ekstrem varme. Landet har af samme grund været plaget af skovbrande i den seneste tid.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker