Tirsdag væltede regnen ned over tennisanlægget i Flushing Meadows i en grad, så det tvang US Open-arrangørerne til at skubbe dagens kampprogram. Onsdag er den så gal igen.
Dagens planlagte opgør skulle være startet klokken 17 dansk tid, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af et nyt regnvejr.
Det betyder, at det i forvejen pressede program igen må vente med at blive sat i gang. Arrangørerne forventer dog ikke, at afbrydelsen bliver alt for lang.
Blandt de planlagte kampe er Caroline Wozniackis kvartfinale mod tyske Andrea Petkovic.
Den skal efter planen spilles klokken 21 dansk tid, men det kan altså vise sig at blive svært at holde fast i.
Inden da er der nemlig programsat to andre kampe på Louis Armstrong Stadium, den næststørste arena på anlægget.
Først møder spanske David Ferrer hjemmebanefavoritten Andy Roddick hos herrerne, og siden er det sidste års finalist hos kvinderne Vera Zvonareva, der møder australieren Samantha Stosur.
Hvis det trækker ud med at få disse to opgør afgjort, overvejer arrangørerne at flytte Wozniackis kamp ind på Arthur Ashe Stadium, som er anlæggets centre court med plads til 22.547 tilskuere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned