Regnvåd bane præger rolig start i Le Mans
Den første time af 24-timers-løbet Le Mans blev kørt med safety car på grund af tung regn over banen.
Tung regn prægede begivenhederne lørdag, da 24-timers-løbet Le Mans fik en rolig start.
På grund af store mængder vand på den 14 kilometer lange bane blev den første time kørt med en safety car, efter at den amerikanske skuespiller Brad Pitt havde flaget begivenhederne i gang.
Le Mans køres uden danskere i prototypeklassen (LMP1) i år. I den klasse har Danmark stolte traditioner med Tom Kristensens mange sejre.
Danmark er til gengæld repræsenteret med fire kørere i GTE Pro, hvor Jan Magnussen i sin Corvette deler køretid med spanieren Antonio Garcia og amerikaneren Ricky Taylor.
I samme klasse er Michael Christensen med hos Dempsey-Proton Racing, og de to danskere Nicki Thiim og Marco Sørensen er med hos Aston Martin Racing.
I GTE Am har Danmark en ren danskerbil, der består af Mickel Mac, Johnny Laursen og så Christina Nielsen, der er den første danske kvinde, der stiller op i løbet.
Derudover er Danmark repræsenteret ved David Heinemeier Hansson, der kører for Abu Dhabi-Proton Racing.
Efter en times kørsel med safety car, så blev løbet givet frit omkring klokken 16.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde