Regnvejr spolerer sidste Formel 1-træning på Monza
Kimi Räikkönen (Ferrari) og de øvrige kørere tog den med ro på den våde asfalt under lørdagens træning. Foto: /ritzau/AP/Luca Bruno
/ritzau/AP/Luca Bruno
Kevin Magnussen fik ligesom mange af konkurrenterne slet ikke noteret en tid på tredje Monza-træning.
Kvalifikationen til søndagens Formel 1-grandprix på Monza-banen i Italien risikerer at blive en våd og glat affære.
Vedvarende regn skabte problemer for kørerne ved lørdagens træning, der måtte udsættes, mens vandet plaskede ned over banen.
Da bilerne endelig blev sluppet løs med omkring 45 minutters forsinkelse, valgte mange af kørerne blot at tage en enkelt, forsigtig runde.
Kevin Magnussen (Haas) var en af de mange, der slet ikke fik noteret en tid, og det er formentlig begrænset, hvor meget han og konkurrenterne fik ud af seancen.
Fredag blev også en blandet fornøjelse for danskeren, der på grund af et ødelagt hjulophæng måtte udgå under anden træning.
Lørdag eftermiddag venter kvalifikationen, hvor kørerne skal konkurrere om de bedste startpositioner i søndagens grandprix.
Det kræver dog at forholdene ikke bliver værre. Skulle regnen tage til inden starten klokken 14, kan arrangørerne potentielt udsætte kvalifikationen til søndag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde