Regnvejr udsætter Wozniackis opvarmning til Wimbledon
Caroline Wozniacki må vente til onsdag, inden hun kan træde ind i turneringen i Eastbourne. Foto: /ritzau/AP/Petr David Josek
/ritzau/AP/Petr David Josek/arkiv.
Først onsdag kommer Caroline Wozniacki i aktion i græsturneringen i Eastbourne.
Tennisspilleren Caroline Wozniacki må vente et døgns tid på at sæsondebutere på græs.
Efter at have været oversidder i første runde stod danskeren ellers til at møde den japanske teenager Naomi Osaka i anden runde tirsdag. Men et hårdnakket regnvejr har forpurret den plan.
Allerede tidligt på dagen åbnede sluserne sig over det sydøstlige England, og græsbanerne i Eastbourne måtte overdækkes. Klokken 17 lokal tid valgte arrangørerne at udsætte alle kampe til onsdag.
Kampen mellem Wozniacki og Osaka er nu i stedet sat til onsdag som tredje kamp på bane to, hvor programmet begynder 11.30 dansk tid.
Osaka, der rangerer som nummer 58 i verden, imponerede i mandagens kamp mod landsmanden Risa Ozaki. Hun var kun 54 minutter om at spille sig videre med cifrene 6-0, 6-1.
Det bliver Wozniackis andet møde med japaneren, som hun slog sidste år i Tokyo.
Turneringen i Eastbourne er vigtig træning på græsunderlaget forud for Wimbledon, der begynder i næste uge.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet