Winston Reid blev belønnet for at tænke offensivt, da forsvarsspilleren fra FC Midtjylland i tre minutters overtid sikrede New Zealand 1-1 mod Slovakiet ved VM på en hovedstødsscoring.
Bagefter var den 21-årige midterforsvarer lykkelig for, at han valgte at blive oppe i modstanderens straffesparkfelt i stedet for at løbe tilbage for at forsvare.
- Jamen, der var jo ikke lang tid tilbage, og så tænkte jeg; hvad fanden, jeg kan lige så godt blive heroppe. Så bliver bolden spillet på kanten, og jeg ender med at få styret et godt indlæg i kassen. Det var en fed fornemmelse, siger Winston Reid til FC Midtjyllands hjemmeside.
I minutterne efter scoringen var Reid en ombejlet person blandt holdkammeraterne og alverdens journalister.
- Det var sgu vildt, og lige siden kampen har det været meget hektisk. Der var mange, der vil have en kommentar, men nu er der kommet lidt ro på, siger Reid, der mener, at udligningen var fortjent:
- Vi spiller en god første halvleg, og så kommer de på 1-0 og stiller sig langt tilbage. Så kan vi ikke gøre andet end at løfte høje bolde op til vores store angribere, som så forsøgte at dirigere dem ned til vores midtbanespillere. Det lykkedes ikke helt, men heldigvis fik vi udligningen til sidst.
Winston Reid har tidligere optrådt for det danske U/21-landshold, men i marts valgte den talentfulde spiller at stille op for New Zealand, hvor han har sine rødder.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker