Hun har beklaget sin opførsel flere gange, men Serena Williams må alligevel til lommerne og betale en rekordstor bøde for sin opførsel under US Open-semifinalen mod Kim Clijsters i dette efterår.
Det internationale tennisforbund har idømt den amerikanske stjerne en bøde på 175.000 dollar, cirka 873.000 kroner, for sit verbale angreb på en linjedommer, der følte sig truet.
En del af bøden er dog gjort betinget, således at Serena Williams kan slippe med at betale 82.500 dollar, cirka 412.000 kroner, hvis hun ikke forløber sig yderligere i en grand slam-turnering de næste to år.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har det internationale tennisforbund konsekvensen klar, hvis ikke den yngste af Williams-søstrene kan tøjle sit temperament. I så fald vil hun blive udelukket fra den efterfølgende udgave af US Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde