Remis i den italienske duel om andenpladsen
Søndagens topopgør i Serie A mellem AC Milan og Napoli endte uafgjort 1-1, og det kunne ingen af holdene være helt tilfredse med.
Ligaens nummer tre, Milan, havde hjemme på San Siro muligheden for at gøre noget ved Napolis firepoints-forspring på andenpladsen.
Og det begyndte da også efter planen, da Mathieu Flamini bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter en halv times spil.
Glæden varede dog kun tre minutter for hjemmeholdet, for kort efter føringsmålet udlignede Goran Pandev for gæsterne.
Selv om Milan havde initiativet og samtidig spillede sig frem til flest chancer, lykkedes det aldrig at få scoret yderligere.
Og da målscorer Flamini fik direkte rødt tyve minutter før tid for en alt for voldsom tackling, var milaneserne pludselig nødt til at stille sig tilfredse med uafgjort.
Omvendt gav det Napoli chancen for at sætte topkonkurrenten yderligere af, men det blev ved forsøget, og dermed kunne syditalienere også med god ret ærgre sig over pointdelingen.
Den betyder nemlig også, at der nu er otte point op til Juventus, som har spillet en kamp færre. Der resterer seks runder af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie