Remis i skakfinale passer nordmand fint
Den regerende verdensmester Viswanathan Anand gik efter sejren, men inderen måtte nøjes med remis mod Magnus Carlsen i mandagens parti ved VM i skak.
Der var tale om syvende parti, og med det uafgjorte resultat fører Magnus Carlsen fortsat med to point. Partiet varede omkring to timer efter blot 32 træk.
Stillingen er nu 4,5-2,5 i norsk favør. Der spilles bedst af 12 partier, den der først opnår 6,5 point kan kalde sig ny verdensmester.
- Jeg synes, det er fantastisk. Jeg fører, og jeg vandt det seneste parti med sort. Det passer mig fint, siger Magnus Carlsen ifølge VG.
Nordmanden havde vundet de foregående to partier og havde derfor en 4-2-føring inden mandagens opgør. De fire første partier endte remis.
- Efter de seneste partier, så havde jeg håbet på et andet resultat. Jeg havde håbet, at jeg kunne presse ham lidt, men det magtede jeg ikke for at være ærlig, siger Viswanathan Anand.
Inderen har fortsat ikke vundet et eneste parti over nordmanden, og Magnus Carlsens manager Espen Agdestein var derfor godt tilfreds efter mandagens remis.
- Dette er et virkelig godt resultat for Magnus. Det ændrer ikke på momentum i kampen.
- Samtidig må Magnus være fokuseret på at fortsætte med at være i førerposition. Nu ser han frem til at spille med hvide brikker, siger Espen Agdestein.
Magnus Carlsen og Viswanathan Anand mødes i ottende parti tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned