Renault er blevet indkaldt til en ekstraordinær høring hos den internationale motorunion (FIA), da Formel 1-teamet er under anklage for at have fixet et resultat under Singapores grand prix sidste år. Renaults Fernando Alonso sikrede sig sejren, efter at holdkammeraten Nelson Piquet Jr. havde et belejligt uheld.
- Holdets repræsentanter skal svare på anklager, der går på, at holdet har aftalt med Nelson Piquet Jr., at han bevidst skulle køre galt med det formål at få en safety car på banen til fordel for holdets anden kører, Fernando Alonso, meddeler FIA.
Nelson Piquets møde med barrieren på 14. omgang af løbet i Singapore var ekstra godt for Fernando Alonsos vinderchancer, da spanieren som den eneste af de førende kørere havde valgt at foretage et pitstop. Piquets uheld, der gjorde, at en safety car måtte på banen, betød, at Alonso kort efter havde genskabt kontakten til de førende, der talte Filipe Massa og Kimi Räikkönen. Både Massa og Räikkönen kørte bagefter i pitstop, og dermed bragte Alonso foran de fleste favoritter.
Høringen finder sted den 21. september i FIA's hovedkvarter i Paris.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker