René Holten flygter fra dårlige træningsforhold før VM
DPA. Foto: Roland Weihrauch.
Roland Weihrauch, DPA.
Den danske kajakroer er sammen med sin makker taget væk fra Danmark for at forberede sig til VM i næste måned.
Optimale resultater kræver optimale forberedelser.
Det synes at være filosofien bag kajakroeren René Holten Poulsens beslutning om at tage til Ungarn for at forberede sig til VM i Milano om en måned.
- I Danmark har forholdene i år været helt håbløse. Siden jeg kom hjem fra Florida i april, har jeg haft fem træningspas på fladt vand, hvilket er mindre, end jeg har haft her i Ungarn på en uge, så det er optimalt hernede, siger han i en pressemeddelelse.
René Holten Poulsen har opholdt sig i Ungarn i lidt over en uge.
Vandet i Danmark har generelt været for oprørt til, at det har været muligt at træne med nok kvalitet.
- Jo bedre vand, jo bedre træner du og får den rette føling med vandet. Man kan godt træne i dårligere forhold, men man får ikke trænet rigtigt, siger han.
René Holten Poulsen har i Ungarn selskab af Niels Boe, som han skal ro sammen med i 1000 meter toerkajak ved VM.
Her skal parret forsøge at sikre kvalifikation til OL i Rio næste år.
René Holten Poulsens altoverskyggende mål ved VM er dog 1000 meter enerkajak, distancen hvor han blev nummer fire ved OL i London for tre år siden.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker