René Holten må afgive endnu en EM-titel
Kajakroeren René Holten Poulsen formåede ikke at forsvare sin EM-titel i 500 meter enerkajak i tyske Brandenburg.
Maribo-roeren måtte i finalen se sig slået af tyskeren Tom Liebscher.
- Jeg er meget tilfreds med sølv i dag, og det her EM har været en god optakt til VM om en måned, hvor jeg skal toppe, siger den 25-årige dansker i en pressemeddelelse.
- Tom sagde selv, at han fik en helt vild god start, og når 200-meter-roere får så god en start, som også er deres store force på sprintdistancen, så er de svære at hente på en 500 meter.
- Jeg ror egentlig meget godt og ligger nummer to efter 250 meter, men jeg mangler selv at træne starter for alvor, så jeg er fortrøstningsfuld frem mod VM i Moskva om en måned, fortæller han.
René Holten Poulsen blev også slået af Tom Liebscher i sidste års VM-finale. Dengang kom Liebscher bagfra i spurten, men søndag trak tyskeren fra med det samme. René Holten Poulsen var dog kun en halv bådlængde efter ved målstregen.
Holten Poulsen endte med at vinde tre sølvmedaljer ved EM, efter at han lørdag måtte afgive sin titel på 1000 meteren og veksle den til en andenplads. Lidt overraskende blev det også til en sølvmedalje på 5000-meter-distancen.
I kvindernes 500 meter enerkajak sluttede Henriette Engel Hansen på en sjetteplads i finalen. Dermed opfyldte hun sin målsætning om at slutte i top 7-8.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned