René Holten misser sidste chance for OL-billet
(arkiv) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kajakstjernen måtte nøjes med en fjerdeplads ved kvalifikationsstævne i Rusland og kommer ikke med til OL.
Kajakroeren René Holten Poulsen missede fredag sin sidste chance for at kvalificere sig til OL i Tokyo.
Ved et olympisk kvalifikationsstævne i Rusland måtte danskeren nøjes med en fjerdeplads i finalen i 1000 meter enerkajak, hvor kun vinderen blev belønnet med en OL-billet.
Den eftertragtede OL-billet gik til kineseren Dong Zhang, der med en stærk slutspurt fik presset kajakken først over mållinjen og bagefter drejede rundt og plaskede ned i vandet.
Holten Poulsen fik ellers en stærk start og lå forrest, men efter halvdelen af de 1000 meter var danskeren nede både tredjepladsen. Den italienske og kroatiske båd var foran.
På det tidspunkt lå Dong Zhang bag de forreste, men kineseren fik kæmpet sig til sejren med et lille hul til den italienske og litauiske båd, mens Holten Poulsen krydsede mållinjen 1,24 sekunder efter vinderen.
René Holten Poulsen var før OL i Rio i 2016 udråbt til Danmarks største medaljehåb, men måtte rejse tomhændet hjem fra Brasilien. Sidenhen har han haft svært ved at genfinde tidlige tiders niveau.
Med fjerdepladsen ved denne uges OL-kvalifikationsstævne i Rusland har han opbrugt samtlige muligheder for at komme med til sommerens lege i Japans hovedstad.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde