René Holten misser VM-medalje efter kikset start
René Holten Poulsen har seks individuelle VM-medaljer i enerkajak, heraf tre af guld. Foto: Damien Meyer/arkiv/Ritzau Scanpix
Den danske kajakroer skuffede i VM-finalen i 1000 meter enerkajak, da han sluttede som nummer otte.
Det blev ikke til medaljer for den danske kajakroer René Holten Poulsen, da han lørdag var med i VM-finalen i sin favoritdisciplin, 1000 meter enerkajak.
Danskeren sluttede næstsidst efter at have kvalificeret sig til finalen i portugisiske Montemor-o-Velho i bedste tid.
En kikset start ødelagde finalen for danskeren, der nærmest sad fast i vandet, da løbet blev sat i gang. Det gjorde, at danskeren var langt fra fronten, da han endelig fandt sin rytme.
Hjemmebanefavoritten, Fernando Pimenta, tog guldet efterfulgt af tyske Max Rendschmidt og tjekkiske Josef Dostal.
Det er anden gang på to dage, at René Holten Poulsen ikke får en medalje med hjem fra en finale, efter han fredag sammen med Morten Graversen blev nummer fem i 1000 meter toerkajak.
Søndag får danskeren endnu en chance, når han deltager i finalen i 5000 meter enerkajak.
René Holten Poulsen har seks individuelle VM-medaljer i enerkajak, heraf tre af guld.
Tilbage i 2008 vandt han desuden OL-sølv i 1000 meter toerkajak sammen med Kim Wraae Knudsen. Samme år vandt parret EM-guld på samme distance.
Fredag lykkedes det noget overraskende ikke for Emma Aastrand Jørgensen at komme i A-finalen i 500 meter enerkajak.
Lørdag fik hun en smule revanche, da hun vandt B-finalen.
Emma Aastrand Jørgensen bookede senere på lørdagen en plads i semifinalen i 200 meter enerkajak.
Det blev også til en lidt overraskende dansk finaleplads i kvindernes firerkajak over 500 meter.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker