René Holten Poulsen er klar til VM-finalen
Europamester René Holten Poulsen blev torsdag klar til VM-finalen på 1000-meter-distancen i enerkajak.
Danskeren vandt sit semifinaleheat sikkert og er dermed klar til lørdagens finale i tyske Duisburg.
- René viste det niveau, der skal til for at komme i medaljerne, og som jeg ser det efter semifinalerne, er der lagt op til et mestermøde mellem Hoff og ham i VM-finalen, siger sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, Bo Vestergaard, i en pressemeddelelse.
Sportschefen henviser til tyskeren Max Hoff, som i årevis har været René Holten Poulsens ærkerival.
Max Hoff er tidligere dobbelt verdensmester og firedobbelt europamester på distancen. René Holten Poulsen vandt dog EM i Portugal i juni, hvor han slog tyskeren.
Danskeren har aldrig vundet en VM-medalje.
Finalen finder sted klokken 15.32 på lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned