René Holten slutter lige uden for podiet i Minsk
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lars Møller/Ritzau Scanpix
René Holten Poulsen sluttede som nummer fire i finalen i 1000 meter enerkajak ved European Games.
René Holten Poulsen formåede ikke at fordoble den danske medaljehøst ved European Games, da han onsdag deltog i finalen i 1000 meter enerkajak i Minsk.
Den tidligere danske verdensmester måtte nøjes med fjerdepladsen og var i opløbet ikke rigtig tæt på medaljen.
Halvvejs lå Holten til bronze, men han formåede ikke at holde placeringen som nummer tre på de sidste 500 meter.
Holten har haft en blandet sæson, hvor han har haft svært ved at følge med de hurtigste i kampen om podieplaceringer, og han kom da heller ikke til Minsk med de store forventninger.
Faktisk var målet at cutte noget af den tid, der skilte ham fra de bedste ved de seneste løb.
Holten var en anelse mere end tre sekunder efter den ungarske vinder, Balint Kopász. Portugiseren Fernando Pimenta tog sølv, mens Aleh Yurenia fra Hviderusland snuppede bronze.
30-årige Holten skal også i ilden torsdag, når han deltager i 5000 meter enerkajak.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker